BREAKING
Schmeichel ude med skade – kan VM-drømmen være i fare?
16. marts 202632 visninger
Fraværet kan få betydning for Schmeichels position på landsholdet – især hvis Danmark i den periode sikrer sig en plads ved VM.
Kampen om spilletid i Celtic
Skaden kommer på et uheldigt tidspunkt for den rutinerede keeper. I Celtic har han nemlig allerede mistet sin plads mellem stængerne.
Schmeichel har ikke stået i mål siden nederlaget til Hibernian den 22. februar, og i de efterfølgende kampe har den finske landsholdsmålmand Viljami Sinisalo fået chancen.
Sinisalo har gjort det godt i målet, og Celtic har undgået nederlag siden hans indtræden på holdet.
Ifølge den skotske journalist Ryan McGinlay fra The Herald kan situationen blive svær for Schmeichel.
“Det er et uheldigt tidspunkt for ham at blive skadet. Sinisalo har virkelig grebet chancen, og derfor er det ikke sikkert, at Schmeichel bare går direkte tilbage i startopstillingen,” vurderer McGinlay.
Tiden arbejder imod Schmeiche.
Den skotske liga afslutter grundspillet 18. april, hvilket omtrent er det tidspunkt, hvor Schmeichel forventes at være klar igen.
Herefter følger slutspillet, hvor Celtic spiller yderligere fem kampe. Her kan spilletid blive afgørende, hvis Schmeichel skal genvinde sin plads – både i klubben og i forhold til landsholdet.
En historisk stime på landsholdet
Hvis Kasper Schmeichel ikke er klar til de kommende landskampe, vil det være første gang i mange år, at en anden målmand starter i en vigtig kamp for Danmark.
Senest det skete, var i 2018, hvor Frederik Rønnow vogtede målet i Nations League mod Nordirland.
Ser man på EM- og VM-kvalifikationskampe samt slutrunder, skal man faktisk helt tilbage til 10. juni 2017, hvor Danmark slog Kasakhstan 3-1 i en VM-kvalifikationskamp, for at finde en betydende kamp uden Schmeichel i startopstillingen.
Siden da har han stået 57 betydende landskampe i træk.
Riemer kan få en svær beslutning
Kasper Schmeichel har aldrig selv givet udtryk for, at han ønsker at stoppe på landsholdet. Men hvis spilletid og form bliver en udfordring, kan det i sidste ende blive landstræner Brian Riemer, der skal tage beslutningen om målmandsposten frem mod VM.
Dermed kan de kommende måneder blive afgørende for, om den danske keeper fortsat skal være førstevalg for Danmark.

