Menu
BørnetrøjerFodboldstøvlerVM 2026Blog
FC Lorient Udebanetrøje

FC Lorient Udebanetrøje

Lorient udebanetrøje 2026/27 kombinerer en elegant off-white grundfarve med sort krave og smukke blomstermønstre inspireret af Bretagnes kulturarv og traditionelle beklædning. De florale detaljer findes både på fronten og ved ærmerne og giver Joma-trøjen et anderledes og næsten lifestyle-orienteret udtryk. Nederst på fronten står “Karantez da Viken” sammen med uendelighedssymbolet – bretonsk for “uendelig kærlighed” og en hyldest til båndet mellem Lorient og klubbens fans. En meget anderledes udebanetrøje, der kombinerer lokal identitet med moderne football fashion.

Klub
FC Lorient
Sæson
2026/27
Type
AWAY

Find trøjen hos

Om FC Lorient Udebanetrøje

Lorient og Joma går i en helt anden retning med klubbens udebanetrøje til 2026/27. Hvor hjemmebanetrøjen er domineret af den klassiske orange Lorient-farve, er udebanetrøjen langt mere afdæmpet. Grundfarven er elegant off-white, og den kombineres med en sort krave, som giver designet en klassisk kontrast. Det er dog mønsteret, der gør trøjen særlig. Lorient har hentet inspiration direkte fra Bretagne og regionens kulturarv. På fronten og ved enderne af ærmerne finder man florale motiver inspireret af traditionelle bretonske dragter og beklædning. Klubben valgte meget passende at præsentere trøjen ved Chapelle Sainte-Barbe du Faouët i Bretagne. Det giver designet en lokal forbindelse, som går langt dybere end blot klubbens farver. Og det er præcis den slags detaljer, vi elsker på Fodbolddrips. En udebanetrøje giver mulighed for at eksperimentere, men de bedste alternative designs fortæller stadig noget om klubben eller området, den kommer fra. Det gør Lorient her. Nederst på højre side af fronten finder man endnu en detalje. Her står teksten “Karantez da Viken” sammen med et uendelighedssymbol. Udtrykket betyder “uendelig kærlighed” på bretonsk og er ifølge klubben en hyldest til det stærke bånd mellem FC Lorient og supporterne. Det er en lille detalje, men den binder hele idéen sammen. Football fashion-delen er samtidig svær at overse. Off-white er en fantastisk farve til en alternativ fodboldtrøje, fordi den fungerer langt lettere sammen med almindeligt tøj end mange klassiske kampfarver. De sorte detaljer og det florale mønster gør samtidig, at trøjen ikke bliver kedelig. Et par sorte eller beige bukser og sneakers – og Lorient udebanetrøje 2026/27 fungerer næsten lige så godt væk fra Stade du Moustoir som på banen. Det er fransk football fashion med et tydeligt bretonsk fingeraftryk.

Flere trøjer fra FC Lorient