
Hoffenheim 3. trøje
TSG Hoffenheim 3. trøje 2026/27 markerer starten på klubbens nye samarbejde med Macron og kommer i en usædvanlig kombination af to lilla nuancer. En bred, mørkere lodret stribe løber ned gennem midten med smallere striber på hver side, mens fine vertikale linjer er integreret direkte i stoffet og gradvist brydes op gennem designet. Den lilla base kombineres med elegante off-white detaljer på polo-kraven, ærmekanterne, Macron-logoet og det monokrome Hoffenheim-emblem. Resultatet er en moderne Bundesliga-trøje med et raffineret lifestyle-look, der fungerer mindst lige så godt som football fashion, som den gør på banen.
- Klub
- Hoffenheim
- Sæson
- 2026/27
- Type
- THIRD
Find trøjen hos
Om Hoffenheim 3. trøje
Hoffenheim 3. trøje 2026/27 – lilla Macron-design med lifestyle-vibes
TSG Hoffenheim har fået en helt ny producent til 2026/27-sæsonen. Efter syv år med Joma har den tyske Bundesliga-klub indledt et længerevarende samarbejde med italienske Macron, og klubbens nye 3. trøje viser, at producenten ikke er bange for at bevæge Hoffenheim i en anderledes retning.
Hvor Hoffenheim normalt forbindes med blå og hvid, er 3. trøjen bygget op omkring to forskellige lilla nuancer. Det giver allerede ved første øjekast trøjen en helt anden identitet end klubbens normale spilledragter, men Macron har samtidig holdt designet elegant nok til, at farvevalget aldrig bliver for voldsomt.
Midt på trøjen løber en bred vertikal stribe i den mørkeste lilla nuance, flankeret af to smallere striber. Rundt om dem finder man fine lodrette linjer, som løber gennem fronten, skuldrene, ærmerne og den nederste del af ryggen. Linjerne brydes og fader flere steder ud, hvilket giver overfladen mere bevægelse uden at fylde trøjen med et traditionelt grafisk print.
Off-white detaljer løfter det lilla design
Det er især kombinationen af lilla og off-white, der får Hoffenheim 3. trøjen til at fungere.
Macron har brugt den lyse nuance på polo-kraven og ærmekanterne, mens både Macron Hero-logoet og Hoffenheims klubemblem ligeledes fremstår i off-white. Klublogoet er gjort monokromt, så det bliver en naturlig del af farvepaletten frem for at bryde det lilla design med de traditionelle klubfarver.
Polo-kraven er efter vores mening en vigtig detalje. Sammen med de vertikale striber giver den trøjen et klassisk præg, der står i interessant kontrast til den utraditionelle lilla farve.
Det er netop den blanding, der gør designet interessant. Trøjen føles moderne, men Macron har ikke været nødt til at bruge et stort og voldsomt mønster for at opnå det.
Mønstret er vævet ind i selve trøjen
Når man kommer tættere på Hoffenheim-trøjen, bliver materialet også en del af designet. Macron bruger sin Eco Knit Effect-konstruktion, hvor det geometriske mønster er integreret direkte i stoffets struktur frem for blot at være lagt oven på trøjen som et print.
Det giver overfladen mere dybde og gør den interessant på en anden måde end mange moderne 3. trøjer.
Macron har desuden produceret materialerne i sin Eco Fabric-serie af 100 procent post-consumer genanvendt plastik. Ryggen bruger Eco James-materiale, mens Eco Mesh-paneler er tilføjet for at øge åndbarheden.
På indersiden af nakken finder man endnu nogle af de små detaljer, vi godt kan lide på moderne fodboldtrøjer. Her kombineres klubbens farver og emblem med Macron-logoet og teksten “Designed in Bologna” som reference til Macrons italienske designbase.
En Hoffenheim-trøje der fungerer som football fashion
Det er dog især som football fashion, at 3. trøjen skiller sig ud.
Lilla fodboldtrøjer ser man stadig ikke hver weekend, og de to nuancer giver Hoffenheim et look, der føles anderledes uden at være svært at bruge. Samtidig gør de cremefarvede/off-white detaljer og polo-kraven designet mere afdæmpet og elegant.
Det betyder, at man ikke nødvendigvis behøver være Hoffenheim-fan for at synes, at den her er fed.
Sammen med mørke jeans, løse bukser eller shorts og et par simple sneakers kan trøjen sagtens fungere væk fra stadion. Det monokrome klublogo hjælper også, fordi designet får et mere sammenhængende lifestyle-udtryk.
Det er præcis den frihed, en 3. trøje bør give en producent. Hoffenheims hjemmebanetrøje skal være genkendelig som Hoffenheim, mens 3. trøjen gerne må tage en chance og vise en anden side af klubben.
Her har Macron gjort netop det.
Fodbolddrips dom
TSG Hoffenheim 3. trøje 2026/27 er ikke en trøje, der forsøger at råbe højest, men kombinationen af de to lilla nuancer, de vertikale linjer og de off-white detaljer giver den masser af karakter.
Især polo-kraven og det monokrome Hoffenheim-logo løfter designet og får trøjen til at bevæge sig i retning af football fashion frem for en traditionel Bundesliga-spilletrøje.
Det nye samarbejde med Macron er kun lige begyndt, men hvis Hoffenheim får flere designs i den her retning, kan det blive interessant at følge. 3. trøjen 2026/27 er i hvert fald en stærk start – anderledes, elegant og lige tilpas utraditionel.

